Formandsberetning 2009

Formandens Beretning 2009.

Kære fremmødte til Tidsskriftets generalforsamling.

Til at starte med vil jeg gerne sige, at jeg er glad for at se jer her denne eftermiddag. Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg har haft det privilegium, det er at være formand i Tidsskriftet - Den frie lærerskole. Det er et stort ansvar at tage rollen som formand på sig. Men det kan ikke gå, hvis man ikke har en gruppe, der bakker op og arbejder målrettet sammen mod fælles mål. I er grunden til, at jeg står her i dag og kan takke af fra et fantastisk år i Tidsskriftets historie. Uden jeres tillid, ildhu og arbejdsomhed havde vi aldrig nået det, vi i år har nået.

Vi sidder samlet i dag om en udgivelse, der siden starten i 1952 har inspireret studerende, undervisere og lærere i den frie skolebevægelse. Det er en lang og flot historie. Der er mange, vi har stået på skuldrene af, som vi aldrig vil kende. Studerende, lærere og skribenter har gennem tiden knoklet, fordi de ville, at der skulle være et tidsskrift på DfL, der kunne sætte noget på spil og prøve at indfange ånden i skolens liv.

Fra asken...
Hvis man tager sig tid til at gå på biblioteket og finde frem til hylden længst inde i læserummet, vil man her kunne åbne de sirligt indbundne hæfter med alle Tidsskrifterne. Der er hele vores historie gemt.
Når man tager et blik over de gamle Tidsskrifter, lægger man mærke til, at Tidsskriftet gennem tiden har gennemgået en konstant forandring siden dets tilblivelse. Det er også naturligt, når man tænker på de mange hundreder, der har siddet sene nattetimer over en artikel, der skulle være færdig, en opsætning, der skule falde i hak, en bogauktion, der skulle forberedes, eller et mødereferat fra et redaktionsmøde. Alle, der arbejder i og for Tidsskriftet, skriver sig ind i den historie igennem den måde, de former hver udgivelse på. Hver af os, der er samlet i dag, har haft en finger med i spillet og kan se tilbage på et arbejde godt gjort. Vi har formet bladet i et nyt billede og rejst det som Fugl Føniks af asken.
Resultatet for året taler sit tydelige sprog. Bag os ligger årgang 54 med sine 2 flotte udgivelser. Vi har genrejst et blad, så det passer ind i en ny tid.

...af ildsjælen
Men året har haft sine udfordringer.
For et år siden sad redaktionen samlet om et tidsskrift, der var tættere på at lukke, end det nogensinde havde været før. Der havde over en årrække været en afmatning i interessen for at arbejde i det gamle skrift. Redaktionsmøderne var en tung omgang. Ud over undertegnede sad kun Laust og Signe, som var formanden. Det så sort ud. Snakken drejede sig om, om der var mere energi, og om der overhovedet var nogen, der ville føre Tidsskriftet videre. En afvikling af Tidsskriftet hang over os som en sort sky. Men som en sidste overlevelseskamp besluttede vi, at vi måtte lade det være op til skolesamfundet, om de ville et tidsskrift på DfL eller ej.
Den 16. januar 2008 blev Tidsskriftet taget op på stormødet. Som I ved, tildeles vi af stormødet hvert år et beløb til trykudgifter fra lærer/elevrammen. Vi stod med hatten i hånden, men troede stadig på sagen. Det var ikke penge, der var brug for, men ildsjæle der ville dele glæden og arbejdet i Tidsskriftet.

Der blev sagt meget til mødet. Det var klart, at der var en stor opbakning til Tidsskriftet fra skolesamfundet, men det var også klart, at man forventede en nytænkning og en udvikling af Tidsskriftet. Det blev klart udtrykt, at de studerende havde svært ved at se, hvad de skulle bruge det til. Det blev blandt andet foreslået, at der blev tænkt mere direkte praktisk i forhold til undervisning og skole. Det blev foreslået, at man fokuserer det redaktionelle blik på den viden, der blev arbejdet med og produceret på DfL. Fagudvalg, specialegrupper, studerende og lærer tilsluttede sig ideen og ville gerne bidrage på denne måde til Tidsskriftet.
Vi samledes derefter i redaktionen om den kæmpestore opgave, det var, at genskabe Tidsskriftet. Vi havde en fremadrettet energi og en masse gåpåmod. Vi gik til opgaven med krum hals og mødte udfordringen med bravur.

Den dybe og den højere enhed
Vi har i årets løb skabt en rigtig flot arbejdskultur. Vi har løftet opgaver, der til tider har været større, end vi kunne magte, men vi klarede det alligevel. Vi har genopfundet mange dybe tallerkener, og vi har trods slid holdt ved og nået mange af vores mål. Vi har gjort et fantastisk arbejde.

Vi har sprængt rammerne for layoutet. Aldrig har Tidsskriftets visuelle udtryk været så vildt og gennemført. Vi har inddraget arbejdet med billede og layout på en spændende, modig og ny måde. Her kan nævnes arbejde af Jes Boesgaard Madsen, der hjalp os med layoutet på blad 1 og skabte den skabelon for layout, vi tog afsæt i til blad 2. I blad 2 gjorde layoutgruppen et fantastisk arbejde med at få illustrationer, tekst og layout til at gå op i en højere enhed. Jeg tror, at tidsskriftet med sine to sidste udgivelser har fundet en stil, det vil kunne leve med i lang tid. Den vækker opsigt, hvor den kommer frem - den er ikke til at overse. Den indbyder til reaktion og forsvinder ikke i mængden.

På artikelsiden har vi også skabt store forandringer. Vi har bedt skolesamfundet om at bidrage med artikler og har indhentet flotte artikler om det, der rør sig på DfL. Vi har stræbt mod at inddrage erfaringer og tanker fra vores medstuderende. Det har båret frugt.

En formand takker af
Til sidst vil jeg kaste en tanke på bogauktionen der igen i år var en success. Med tapas/bogsorterings-aften, mange flotte bøger fra forlagene og et flot overskud.
Nu, hvor jeg takker af, ser jeg tilbage med stolthed på vores virke. Et år til i Tidsskriftets historie er kommet og gået. Jeg har sammen med jer kastet mine kræfter ind og vil altid kunne tænke tilbage på et år i Tidsskriftet, der har givet mig så ubeskriveligt meget.
Jeg takker for et flot samarbejde og for den læring, jeg har modtaget sammen med jer.

Når alt er sagt og gjort, står der kun én følelse tilbage, og den siger: "Vi gjorde det sgu..."

Erik Ari Wolter Rosenberg - formand 2008