Idræt

Fagets timetal er: 320

Formål:

Formålet er at uddanne dygtige og alsidige idrætslærere som er i stand til at undervise i idrætsfaget i grundskolen.

I idrætsfaget uddannes lærere, der er i stand til at tage udgangspunkt i eleverne, skabe glæde ved fysisk aktivitet, dens muligheder og rolle i hverdagen.

Målsætning:

  • Målet er, at den studerende gennem undervisningen:
  • opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber inden for almene og specifikke idrætsfaglige områder.
  • tilegner sig viden om kroppen som genstand for læring og erkendelse.
  • opnår indsigt i hvilken idrætsdidaktik som knytter sig til forskellige idrætsfaglige områder.
  • tilegner sig en idrætspædagogisk viden.
  • gennem refleksion og samtale forholder sig til lærerrollen i idrætsfaget.

Indhold:

  • Musik og bevægelse
  • Redskabsgymnastik
  • Ekspressiv idræt
  • Boldspil: herunder boldlege, småboldspil, spiludvikling, teambold, slagboldspil
  • Atletik
  • Opvarmning
  • Skadesforebyggelse eller skadesbehandling.
  • Udeaktiviteter: orienteringsløb, mountainbike, biken’n run
  • Folkeskolens afgangsprøve i idræt.
  • Børns leg
  • Børns sociale og motoriske udvikling
  • Fysiologisk og humanistisk idrætsteori
  • Idræt og inklusion af børn med særlige behov
  • Fagdidaktik med henblik på at planlægge og afvikle undervisning.
  • Idrætsundervisningen i samfundsrelaterede perspektiver.
  • Diskuterer idrætsfaglige synspunkter.

Det forventes, at de studerende er helbredsmæssigt i stand til at deltage på et højt fysisk aktivitetsniveau.

Særlige bemærkninger:

Skiekskursioner arrangeres særskilt fra linjefagsuddannelsen og tilbydes bredt i skolesamfundet. Der er ofte tilknyttet faglige kurser til skiekskursionen.

Svømmelæreruddannelse tilbydes som supplement til læreruddannelsen med 90 timer, og alle studerende kan på frivillig basis erhverve sig svømmelærerprøven.

Der er i fritiden rig mulighed for at starte eller deltage i idrætsaktiviteter, hvor man kan forbedre sine færdigheder.