Ollerupkurser

VELKOMMEN TIL OLLERUPKURSET

Ollerupkurset har eksisteret på Den frie Lærerskole siden 1976.

Dette helt særlige kursus har gennem 40 år formået at udvikle sig i takt med tiden og nye pædagogiske strømninger.
Kendetegnende for Ollerupkurset er velbegrundede faglige kurser, kvalitet, fordybelse, ny viden og inspiration.

Ud over at udbyde en alsidig vifte af faglige kurser af høj kvalitet, skal Ollerupkurset også være et frit mødested for ansatte fra forskellige skoleformer og institutioner, og derigennem være med til at fremme en levende dialog og stillingtagen til aktuelle pædagogiske, didaktiske, skolepolitiske, kulturelle og eksistentielle spørgsmål.

Ollerupkurset henvender sig til lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til skole, dannelese, og uddannelse.