Skoletraditionen

I skolens fundats står der, at Den frie Lærerskoles ”baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kristen Kold og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv der er udsprunget heraf ". Når vi skal leve op til det, må vi gøre os nogle tanker om på den ene side, hvad Grundtvig og Kold tænkte og mente og på den anden side, hvordan disse tanker udfoldede sig i den grundtvig-koldske skoletradition.

I 1844 oprettes den første folkehøjskole i Danmark - Rødding Højskole. I 1851 oprettes den første efterskole. Det var Kristen Kolds skole ”for den konfirmerte Ungdom”, som lå i Ringe. Denne skole blev imidlertid allerede året efter i 1852 omdannet til en friskole. Disse tre skoleinitiativer var begyndelsen på en bevægelse af skoleformer, som siden er blevet kaldt de frie skoler.

I mange årtier derefter var de frie skoler knyttet tæt til den folkelige bevægelse, som kaldte sig den grundtvigske bevægelse og som ud over skolerne omfattede institutioner og organisationer inden for erhvervslivet (f.eks. andelsbevægelsen og brugsforenings-bevægelsen), inden for foreningslivet (gymnastik- og ungdomsforeninger og foredragsforeninger), inden for kirkelivet (de grundtvigske valg- og frimenigheder) og inden for politik (gennem partierne Venstre og Det radikale Venstre).

De frie skoler var således i de første hundrede år helt præget af den grundtvig-koldske tænkning. I dag omfatter de frie skoler også en række skoler med udgangspunkt i andre tankesæt - f.eks. Indre Mission, Luthers Mission, Freinet, Steiner, Tvind og Islam.

Det kan være svært præcist at fremdrage, hvad der er det særlige ved den grundtvig-koldske skoletradition, og man skal vare sig for at definere en grundtvig-koldsk undervisning. Den har udfoldet sig meget forskelligt gennem historien og på de enkelte skoler, der kalder sig grundtvig-koldske. Der er dog visse træk i skoletraditionen og lærerarbejdet efter Grundtvig og Kold, som har gået igen på de fleste skoler (både inden for højskolerne, efterskolerne og friskolerne). Morgensang, fællessang og undervisning præget af fortælling hører til blandt disse træk. Ligeledes har der været lagt vægt på undervisning, som gav eleverne indsigt i det danske folks sprog, historie og religion.

Det har også været centralt, at lærerarbejdet på disse skoler ud over undervisningen omfattede samvær med eleverne i fritiden samt det at involvere sig i elevernes mere personlige udvikling. Meget ofte har det at være lærer på en grundtvig-koldsk skole også betydet, at man har engageret sig i det folkeliv, der var på egnen omkring skolen. Lærerne var f.eks. tit ledere i det stedlige foreningsliv.  

De skoler blandt højskolerne, efterskolerne og friskolerne, som stadig opfatter sig som del af den grundtvig-koldske tradition, er i dag nok mere forskellige, end de var dengang. Man kan dog stadig finde mange af ovenstående træk ved mange af skolerne. 

Selvom det kan være vanskeligt at sætte den grundtvig-koldske skoletradition på formel, ønsker vi på Lærerskolen stadig at opfatte os som en del af denne tradition og dermed også at være med til at udvikle og forny den, så det grundtvig-koldske får mening i et moderne skole- og uddannelsessystem.