Speciale

SPECIALE FORÅRSSEMESTERET 2018

 

UNDERVISNING AF FLYGTNINGE

 

Ved starten af vores speciale, var vi optaget af at undersøge det spændingsfelt, vi forestillede os, der er mellem lærerens motivation og statens dagsorden. Dog blev vi stadig mere optaget af den mere praktiske vinkel: Lærerens rolle, glæder og udfordringer, i hverdagen med undervisning af flygtninge. I forbindelse med vores indledende afklaring af emnet, besøgte vi en modtageklasse. Vi udviklede en proces med udgangspunkt i æstetisk læring, da vi fik indtrykket af, at denne dimension i mange sammenhænge var overset, eller af praktiske hensyn, udeladt. Vi var interesserede i praksis at afprøve, bl.a. om den æstetiske læringsproces, i dette tilfælde ”collager” kunne skabe et rum for kommunikation til trods for massiv sprogbarriere.

 

Netop denne proces, er vi meget stolte af. Eleverne tog godt imod os og vi var heldige at få en utrolig god kontakt med dem. De voksede med opgaven i takt med, at den gradvist gav mening for dem og fremviste stolt deres værker. Vi stod selv stolte tilbage, med en følelse af at være nået i mål, på mange af de områder vi havde sat os for. Vi kunne konkludere at projektet tilgodeså udvikling af sprog, tilhørsforhold og anerkendelse.

 

Vi har været vidt omkring i vores undersøgelser om, hvad dette felt rummer, samt vores overvejelser over, hvad vi mente gav bedst mening at koncentrere os om. Vi havde som udgangspunkt en teoretisk tilgang, men valgte relativt sent, at skifte fokus og ændrede hele vores tilgang til, at være mere praktisk-orienteret. Til trods for dette, har vi nået at få det helhedsbillede, som vi havde håbet på, af de elementer der er vigtige i lærerens arbejde med flygtninge. Vi høstede utrolig meget erfaring ved, at deltage i og stå for den meget givende proces, det var at arbejde med collager, sammen med eleverne.

 

Anna Sonai Bjørn Jørgensen, Aske Grundtdal Skat Nielsen, Charlotte Bro Ludvigsen, Michelle Theede Vedsted, Line Bregnhøj-Olesen.

Vejleder: Rune Holm

 

 

LÅS VERDEN OP

-       Dannelse gennem danskfaget

 

I vores speciale har vi arbejdet med dannelse gennem danskfaget. Med dette speciale har vi forsøgt at afdække dannelsesbegrebet og konkretisere det i sin aktuelle kontekst for derefter at komme med et bud på, hvordan man kan tilrettelægge undervisning, der kan rumme et sådant dannelsesaspekt.

 

Vores arbejde har taget sit udgangspunkt i netop danskfaget, hvor vi har forsøgt at omsætte mere overordnet pædagogisk teori og samfundsteori til praksis. Dette ender ud i beskrivelsen af en almendidaktisk metode, vi har udarbejdet for at vise, hvordan man kan tilrettelægge undervisning, der bidrager til  elevernes dannelse.

 

I vores afdækning af et nutidigt dannelsesbegreb, er vi nået frem til fire dimensioner af dannelse; aktivisme, modstandskraft, autonomi og empati. Vi er stolte af vores metode - “Lås Verden Op”. Metoden skal forsøge at støtte læreren i at sammensætte og designe sine forløb, så et tema belyses med flere tilgange, ses fra flere perspektiver og indeholder flere arbejdsmetoder. Samtidig skal den leve op til sit dannende formål, således at eleverne forlader skolen med aktivisme, modstandskraft, autonomi og empati.

 

Vi håber, at “Lås Verden Op” vil bidrage til sammenhængskraften mellem elevernes læringsudbytte og dannelse i tråd med samtiden.

 

Line Frank Christensen, Thomas Friis Møller, Malena Niviaq Tittussen, Laurits Mikkolinius Mader og Ellen Mortensen.

Vejleder: Lone Billeskov Jansen

 

 

SELVSTYRET LÆRING

 

Hvad ville vi?

Vi ville undersøge selvstyret læring og hvad det indeholder. Vi ville se om det var muligt at arbejde med selvstyret læring i skolen og hvilke skoleformer der understøtter sådan en læringsform. Derudover ville vi arbejde med begrebet selvstyret læring og komme med vores eget bud på, hvad det er eller kan være.

 

Hvad er vi stolte af?

Vi er stolte af den måde vi har klaret vores gruppeproces på, siden vi som forskellige mennesker har formået, at sammenslutte os omkring et fælles projekt og holde sammen. Vi har været gode til skabe en produktiv samtalekultur, og har talt os kloge på mange områder. Vi har kunnet trække tråde mellem teori og praksis, som vi synes er velovervejet. Vi er stolte af, at være kommet i mål.

 

Hvad nåede vi?

Vi nåede frem til vores egen forståelse af begrebet selvstyret læring. Vi blev klogere på hvordan man gennem en evalueringskultur kan fordre elever i at tage ansvar for deres læring.

Vi har fået en forståelse for, hvilke indflydelser de personlige overbevisninger, vi alle bærer rundt med os, har på vores læring.

 

Alexander Kaas Rødsgaard, David Melchior Hoeksema, Ivo Rickenbacher, Sebastian Gade Kristensen, Sandra Karoline Åvang Klöcker.

Vejleder: Thor Mårtensson

 

 

HJERNEPROCESSER I FREMMEDSPROGSINDLÆRING

 

 

Hvorfor har vi valgt dette emne

Udviklingen går stærkt inden for hjerneforskningen. Den viden som hjerneforskningen, inden for de sidste to årtier, er kommet frem til er banebrydende og fortsætter i rivende fart.

Vi har, gennem de sidste seks måneder, kigget nærmere på denne viden og er blevet positiv overrasket over, hvilken viden der findes omkring hjernen og læring. Set ud fra et neurologisk perspektiv har vi ?tænkt at modersmålsindlæring og forskellige fremmedsprog kræver forskellige processer i hjernen, og ud fra denne holdning, er dette speciale opstået. Vi mener desuden, at de neurologiske processer kan kobles sammen med fremmedsprogsindlæring, og at der findes metoder til vidensindlæring, som er bedre egnet til at lagre viden i langtidshukommelsen.

 

Didaktiske overvejelser

Vi ønskede, gennem moderne forskning, at kortlægge hjernens processer i fremmedsprogsindlæring. For os og mange andre lærere er hjernen et stort mysterium. Dette mysterium ville vi, gennem vores speciale, åbne op for, afmystificere og gøre virkelighedsnær, så vi og andre lærere bedre kan tilpasse undervisningen til hjernens processer i fremmedsprogsindlæring og dermed fordre unges læring. Vores indtryk er, at læreruddannelserne er gode til at arbejde med hjernen, fra en psykologisk og pædagogisk vinkel, men at der ikke er så stort fokus på den neurologiske vinkel og man burde derfor stile efter, at bruge en så didaktisk bred vinkel som mulig.

 

Problemformulering og konklusion

Hvilke processer sker der i hjernen under fremmedsprogsindlæring? Og hvilke undervisningsmetoder kan fordre disse?

Ud fra vores problemformulering har ?vi konkluderet, at der er fokus på forskellige processer i hjernen, alt afhængig af, hvilket sprog der læres. Ved brug af forskellige læringsstrategier, egnet til de forskellige processer, kan vi fodre disse.

 

Patrick Søren Englund Braun, Elisabeth Borregaard, Kristian Brodersen Jensen, Alexander Amargós Petersen og Christin Nissen.

Vejleder: Carl August Jantzen

 

 

PRAKTISK DANNELSE I NATURFAG

 

Specialegruppen, Praktisk dannelse i naturfag har gennem hele specialet arbejdet med en grundlæggende fascination af det praktiske arbejde i de naturvidenskabelige fag. Formålet med dette speciale har således været at styrke den naturfaglige undervisning gennem praktisk arbejde. Vi har undersøgt og afprøvet metoder til at forbedre de praktiske øvelser, særligt med fokus på de ældste elever. Gruppen har desuden arbejdet med den konstruktivistiske tankegang, og hvordan denne kan anvendes til undervisningen.

 

Peter Dines Voldgaard Schaeffer, Jonathan Bech Sanderhoff, Rasmus Bjerregaard Aaby, Steffen Schmøde Illmann, David Lyder Hansen, Frederik Søndertoft Pedersen, Magnus Lønberg Carlsen.

Vejleder: Bent Hansen

 

 

TÆM DIN TALESKRÆK

 

Mange mennesker kan opleve at have taleskræk eller præstationsangst i situationer, hvor noget skal præsenteres overfor andre. De specifikke situationer og elementer af disse er lige så forskelligartede som eleverne selv. For nogle elever er det måske ikke engang bundet direkte op på det at tale, men handler kun om utrygheden ved bare at stille sig frem i fokus foran andre. Man vil ofte kunne definere nogle generelle omstændigheder som flere elever kan identificere sig med, men problemet vil altid være individuelt.

 

Vi vil med dette speciale undersøge hvorfra og hvorfor denne utryghed kommer, og hvordan vi gennem øvelser med rod i drama, idræt og musik, kan påvirke elevers psyke til bedre at kunne håndtere situationerne foran et publikum eller i klassen, og turde være, vise og sige, det de har brug for.

 

Vi har gennem vores empiri undersøgt denne problemstilling og via besøg på en række efterskoler, elevinterviews m.m. er vi gået i dybden med, hvor problemstillingen opstår for eleven. Gennem bl.a. drama inspireret øvelser har vi arbejdet med eleverne og forsøgt at sammensætte en række øvelser og undervisningsforløb, der giver lærere redskaber til at afhjælpe denne taleskræk, der opstår hos nogle elever.

 

Gennem vores arbejde med elever på forskellige efterskoler har vi set hvordan disse øvelser og forløb kan rykke ved den nervøsitet som eleven har i forbindelse med taleskræk. Vi håber med dette speciale at kunne hjælpe lærere med at takle elever der har denne taleskræk og at eleverne oplever de kan rykke sig og håndtere denne nervøsitet, når den opstår. 

 

Christoffer Koch, Emil Hamrum Jørgensen, Esben Mølgaard Mogensen, Jacob Klærke, Mia Bøye Jensen og Susanne Juul Petersen.

Vejleder: Hanne Kirk

 

 

MULTIMODALE TEKSTER

 

Vi har i specialet arbejdet med Multimodale tekster med udgangspunkt i fagene dansk og mediefag i udskolingen.

 

Multimodale tekster er tekster, som består af flere formidlingsmåder, f. eks lyd, billede, tekst mm. Det er et begreb, som i de senere år har vundet indpas flere steder i undervisningsverdenen, og kravet til dem er øget i flere fag. Vi har også i gruppen stiftet bekendtskab med multimodale tekster igennem vores årspraktikker, og derfor var vi bl.a. nysgerrige på at undersøge og definere dem yderligere. Multimodale tekster er egentlig ikke et nyt fænomen, da man har talt om ” det udvidede tekstbegreb” siden 1970’erne. Men især den digitale udvikling har gjort, at tekst – og kommunikationsbegrebet er under kraftig forandring, og det har unægtelig betydning for skolen. Vi var dog fra begyndelsen bevidste om, at multimodale tekster ikke KUN er digitale, men at digitale tekster oftest er multimodale.

 

Vi har undersøgt, hvordan multimodale tekster bruges i skolerne, hvilket læringspotentiale begrebet rummer, og hvordan man bedst udnytter det i danskundervisningen.  Vi har lyttet til lydfortællinger, læst grafiske romaner og digital litteratur, været på museum, undersøgt undervisningsmaterialer, interviewet lærere og meget mere, for at blive klogere på, hvordan forskellige formidlingsmåder – modaliteter – kan arbejde sammen i en multimodal tekst og skabe en kreativ og alsidig undervisning. Vores arbejde har resulteret i en hjemmeside, hvor vi har samlet undervisningsguides, tips &tricks, og meget mere som kan gavne arbejdet med de multimodale

tekster i undervisningen.

 

Vinca Pontoppidan Björkbom, Julie Bai Anneberg, Anna Levol, Line Jore Tornblad, Kit Frøberg Madsen, Morten Kronstrøm, Johanna Steimel.

Vejleder: Britt Stochholm

 

Link til det udadrettede produkt:

 

https://juliebaianneberg.wixsite.com/multimodaletekster

 

 

FÆLLESSKABELSE I EFTERSKOLEN

 

Traditionelt set ser vi begreberne individ og fællesskab som to forskellige størrelser. Men Fællesskab er først og fremmest noget, man ikke kan skabe alene. Det er en forening af mennesker, som er samlet om et fælles tredje, og det er en følelse af at være en del af noget større, som rækker ud over en selv. Og intet individ uden fællesskabet, for heri ligger individets mulighed for udvikling. Ordet fællesskabelse har vi lånt fra en artikel af Elsebeth Jensen og Svend Brinkmann, og er et forsøg på at beskrive den dynamiske proces hvor individer og fællesskaber bliver skabt, opløst og genskabt igen.

 

Tidligt i specialet lavede vi en omfattende spørgeskemaundersøgelse for efterskoleelever, som fik over 1500 besvarelser. Derefter interviewede vi en række lærere og forstandere på efterskolerne for at finde konkrete eksempler på hvordan de arbejder med og for fællesskabet.

 

Som udadrettet produkter har vi lavet vores helt eget didaktiske redskab; FAK-modellen (Fællesskabende Aktiviteters Kriterier), som skal sikre en reel fællesskabelse i de mange fælles aktiviteter, man laver på en efterskole. Vi har lavet en bunke samtalekort med inspirerende citater og tankevækkende dilemmaer. Og desuden har vi skrevet en faglig artikel, som bliver bragt i Efterskolebladet efter sommerferien. Den vil forhåbentlig også bringe fornyet fokus på efterskolens vigtige sociale opgave. Alt dette har vi samlet på en hjemmeside, faellesskabelse.wixsite.com/efterskolen.

 

Vi er blevet klogere på de mange faktorer, der påvirker fællesskabets muligheder og vilkår, som efterskolerne hver dag tager stilling til, og vi har med tiden udviklet vores egne holdninger til hvad efterskolerne kan og bør gøre for at skabe fællesskabelse.

 

Anne Kirstine Stent Lundby, Tomomi Mizutani, Andreas Nielsen, Louise Rosenbæk, Lasse Holst-Fuglsang.

Vejleder: Christian Dyrst

 

 

Link til det udadrettede produkt:

 

https://faellesskabelse.wixsite.com/efterskolen/faellesskabende-aktiviteter

 

 

DESIGNPROCESSER

 

I vores speciale har vi valgt at undersøge, hvordan man kan facilitere designprocesser, der styrker elevernes evne til at tænke kreativt og innovativt i hele fremstillingsfasen - der i vores optik er fra idé til produkt. Samt hvorfor disse processer er vigtige i faget Håndværk og Design.

 

Vi er blevet glade for vores udadrettede produkt, Designspillet. Formålet med spillet er, at fremme elevernes kreative tanker og starte det kreative flow, der gør designprocessen mulig. Undervejs i spillet bliver eleverne bevidste om hvad associationer gør for kreativiteten og dermed mere opmærksomme på hvad der sker i egne designprocesser.

 

Igennem specialet har vi besøgt mange forskellige skoler, der arbejder med design til dagligt. Ud fra besøg, spørgeskema og interviews, har vi hentet inspiration til undervisningsmateriale og set hvordan Håndværk- og Designdidaktik kan realiseres.

 

Kirstine Koch Kjærgaard, Kristine Dupont Klint, Iben Damgaard Andersen, Sissel Syppli Thorup Bjerring, Nanna Bergholt.

Vejleder: Lars Hansen

 

Link til udadrettet produkt:

https://kunstskabervaerk.wixsite.com/designspillet