Værdiudsagn

Med henblik på, at have nogle værdimæssige rammer for skolens virksomhed inden for de tre uddannelsescirkler (undervisningen , folkestyret og højskolelivet ) - og med udgangspunkt i skolens fundats og den grundtvig-koldske skoletænkning er følgende 6 værdiudsagn besluttet:

  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal udvikle de studerende menneskeligt, fagligt og pædagogisk, så de bliver egnede til at undervise og medleve på skoler inden for den frie skoletradition.
  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal skabe forståelse og respekt for et menneskesyn, der betragter ethvert menneske som unikt, åbent for mange udviklingsmuligheder og ubetinget værdifuldt.
  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal skabe forståelse og respekt for et læringssyn, der understreger vekselvirkningen mellem lærer og elev og mellem viden og livserfaring.
  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal vægte helhed, sammenhæng og mening.
  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal gennem praksis give de studerende forståelse for begreberne folkelighed, folkestyre og det fælles bedste.
  • Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole skal være en højst personlig sag, men ikke et individuelt projekt. Den er noget, man kun kan gøre sammen med andre.