Pædagogisk Diplom i anvendt scenekunst
Den frie Lærerskole i Ollerup og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbyder i 2024-2025 en Pædagogisk Diplomuddannelse i Anvendt Scenekunst.
Scenekunst er et vidunderligt fag til at få eleverne i tale og arbejde æstetisk og kunstnerisk i skolen. I teatersalen skaber vi et rum for både almen dannelse og faglighed og vi får sat krop og følelser i spil. På denne PD får du indsigt og kunnen indenfor det scenekunstneriske felt. Vi arbejder intens i 2 gange 3 dage, hvor du er på internat på Den frie Lærerskole. Du møder knalddygtige og inspirerende undervisere som vil præsentere dig for teaterteori og masser af eksemplarisk praksis.
Uddannelsesretningens formål er at bibringe den studerende personlige og faglige kompetencer i arbejdet med scenekunst indenfor det pædagogiske område.
Modul 1: Teori, dramaturgi og scenekunstens praksis, 10 ETCS-point
Du kommer til at arbejde med skuespilværktøjer såsom improvisation, tekstarbejde og figuropbygning, målet er at du behersker udvalgte skuespilteknikker. Desuden kommer du til at udvikle og iscenesætte kortere sceniske forløb og f.eks. arbejde med arrangement og koreografi.
Vi arbejder også med dramaturgisk analyse og forestillingsanalyse af udvalgte hovedværker. Endelig opnår du viden om teorier, der beskæftiger sig med scenekunst og får kendskab til teatrets historisk-kulturelle udvikling.
Undervisere
Eva Klinting, cand.mag. i dramaturgi og musik. Projektleder for filmefterskolen. Kulturaftenskoleleder. Forfatter til: ”Det store teaterprojekt i efterskolen”
Astrid Guldhammer, cand.mag. i dramaturgi og oldgræsk, børnekulturkonsulent i Aarhus kommune. Tidligere dramalærer på Herning Højskole. Censor ved Dramaturgi, Aarhus Universitet og Teater- og performancestudier, Københavns Universitet. Medforfatter til ”Fagdidaktik i teater og drama”.
Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie. Modulansvarlig og seminarielærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Tidligere dramalærer på Brandbjerg Højskole og teateranmelder på ”Det fri Aktuelt”. Medforfatter til ”Fagdidaktik i teater og drama”.
Janek Szatkowski: Lektor emeritus. Institut for æstetik og kommunikation – dramaturgi. Forfatter til en række artikler og bøger om dramaturgi.
Tid
Undervisningen afvikles som internater på Den frie Lærerskole
Onsdag den 11. september kl.12.15 – fredag den 13. september kl.12.15
Onsdag den 13. november kl.12.15 – fredag den 15. november kl.12.15
Pris
15.000 kr.
Prisen dækker undervisning, vejledning/eksamen, samt kost og logi i enkeltværelse.
Du kan søge kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, bøger og transport.
Link til sikkert upload af personfortrolige oplysninger
Frist for tilmelding 1.maj 2024
Del på sociale medier