Friluftsliv

Fagplan for linjefaget Friluftsliv på Den frie Lærerskole

 

Mål

De studerende bliver i stand til at kunne planlægge, lede, begrunde og evaluere friluftslivsundervisning i den danske natur året rundt på sikker og forsvarlig vis.

Viden (episteme – at vide noget)

· Har indsigt i udvalgte aktiviteter, metoder, teorier og begreber i relation til natur og friluftsliv

· Har viden om dansk natur og friluftslivets placering i en pædagogisk, historisk, kulturel, kropslig, samfunds- og sundhedsmæssig sammenhæng

· Har viden om regler og love vedr. sikkerhed og færden i naturen 

· Har indsigt i dansk og udenlandske friluftstraditioner

· Har indsigt i friluftsvejledningens praksis og teori

· Har kendskab til forskning i friluftsliv eller relaterede temaer.

· Har viden om sporløs færden og bæredygtighed.

 

Færdigheder (techne – at kunne noget)

· Kan varetage, justere og udvikle friluftsvejledning under skiftende vilkår, i forskellige sammenhænge og i udvalgte aktiviteter

· Har basisfærdigheder i kano- og kajaksejlads, mountainbike, klatring på brugerniveau til at kunne forholde sig til muligheder, potentialer og sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og vands.

· Kan håndtere sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og til vands

· Kan planlægge, organisere, gennemføre, begrunde og evaluere friluftsaktiviteter.

· Basisfærdigheder i friluftsliv: Besnøringer, knob, bål, orienteringsløb, madlavning & hygiejne, værktøjspleje, tovbaner og samarbejde.

· Håndværksfærdigheder i friluftsliv: Værktøjspleje, grøn sløjd, bushcraft, fremstilling af eget udstyr.

· Turfriluftsliv: Kan planlægge, organisere, gennemføre og evaluere friluftsture efter devisen ”tur efter evne”, overnatningsmuligheder.

· Naturformidling: Har et basiskendskab til træer, fugle og svampe til at kunne formidle centrale pointer ved de mest almindelige arter.

 

Kompetencer (fronesis – hvad der bør gøres i en given situation)

· Kan beskrive, formulere, begrunde og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for friluftsliv

· Kan sikkerhedsvurdere aktiviteter og handle derefter på forsvarlig vis

· Kan handle ud fra pædagogiske og didaktiske vurderinger

· Kan formidle en varieret og kompetent friluftslivsundervisning og præsentere forskellige friluftslivs- og natursyn.

· Kan beskrive, formulere, begrunde og formidle friluftslivsundervisning i tværfaglige og tværprofessionelle sammenhænge

· Kan analysere erhvervs- og professionsrelaterede problemstillinger, samt reflektere over egen praksis i arbejdet med natur og friluftsliv

· Kan varetage rådgivende funktioner og medvirke til systematisk udvikling, dokumentation og evaluering af friluftsaktiviteter

· Kan samarbejde i projekt- og tværfagligt udviklingsarbejde inden for natur og friluftsliv

· Kan indgå i ledelsesteam med personer inden for fagområdet friluftsliv